Om os

Struktur Vin er ejet af fætrene Peter Wissing og Mads Wissing.

I 2022 følte Peter, efter 15-ish år i store virksomheder i diverse brancher, at det var tid til at sadle om, og lave noget der relaterede sig mere til hans altoverskyggende interesse for mad og vin. Efter at have kørt hobbyvirksomhed med lidt cateringopgaver til både større og mindre selskaber, og gennemgået Vinakademiets sommelier-uddannelse, virkede et lille 'enoteca' efter italiensk forbillede som et oplagt eventyr at kaste sig ud i.

Med fætter Mads - der ligeledes er uddannet sommelier - ombord som medinvestor og sparringspartner på sidelinjen, kunne eventyret startes, og i december 2022 åbnedes dørene til en kombineret vinbutik og vinbar på Jægersborg Allé i Charlottenlund.

I sommeren 2024 blev kursen dog ændret, da der kom et godt tilbud fra anden side om at overtage butikslokalet. Således overgik Struktur Vin til at være en webshop med samme gode vin som tidligere, og som en lille leverandør af hyggelige, private vinsmagninger med/uden mad, samt af et mobil vinbar-koncept.